Kristiania 1890. Kæmpende mod nederlag, skuffelser og sult flakker Pontus rundt i hovedstaden. Forgæves søger han arbejde. Med ærgerrighed og tro på eget talent skriver han artikler til en avis uden at tjene til huslejen eller det eneste han beder om, det daglige brød. Han tvinges ud på gaden, sover på en bænk i parken, men føres bort av politiet. Hans eneste ejendel er et gammelt tæppe, som han bærer med sig i en pakke. Et møde med en ung kvinde, som han forelsket kalder Ylajali, bliver et lyspunkt i elendigheden. I fantasien ser han hende som en skøn fe, en prinsesse, men også her bliver han skuffet, da drømmebilledet splintres af virkeligheden